Autoriseret psykolog og psykoterapeut

Psykoterapi

Føler du dig presset, stresset, eller har anden turbulens i din hverdag, er jeg her for at hjælpe –
ring eller skriv, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer.

Kontakt mig

Af hensyn til GDPR beder jeg dig om ikke at skrive personfølsomme oplysninger i din mail.

Psykoterapi – psykoterapeut i Greve

Personlig og tilpasset psykoterapi

Jeg bestræber mig på at være den person, som du kan betro dig til med dine udfordringer. Mennesker, der står i livets sværeste perioder, vælger mig, fordi jeg for mange er den rette psykoterapeut.

Min tilgang er personlig og tilpasset lige til dig. Som din psykoterapeut er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i lige præcis din situation for at opnå de bedste forbedringer.

Det kan føles sårbart at række ud, men sammen undersøger vi roden til dine problemer. Ring i dag og lad mig hjælpe dig med din depressionangst eller PTSD.

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er både samtale og fokus på kroppens reaktioner og liv, og du får støtte til at forstå dine følelser, reaktionsmønstre og behov. Terapien giver mulighed for at se sig selv i et nyt lys og begynde at handle anderledes.

Gennem vores samtaler arbejder vi med det, der er vigtigt for dig. Hvad enten det handler om gamle sår, nuværende udfordringer eller en længsel efter at føle sig mere hel. Du behøver ikke at vide præcist, hvad du vil med terapien. Det finder vi ud af sammen, skridt for
skridt.

Mange oplever psykoterapi som en lettelse, fordi de endelig kan sige det højt, de har båret alene. Psykoterapi kan være særligt hjælpsomt ved depression, men også ved mere diffuse tilstande som uro, ensomhed eller lavt selvværd. Ring i dag og få hjælp af en autoriseret psykolog.

Du er i centrum

I psykoterapi er klienten i fokus og det kan være både rart og ubehageligt at være i centrum på denne måde. Det kan være rart at få mulighed for at tale om alle sine problemer og blive lyttet til og det kan samtidig være ubehageligt at tale om det, der gør ondt.
Derfor kan du regne med min fulde opmærksomhed og støtte uanset, hvad du bringer op.

I psykoterapien kan du forvente at følelser kommer op til overfladen. Dette er helt normalt. Alle følelser er legale og velkomne i terapien.
Vores følelser hjælper til at bearbejde oplevelser og til at slippe det vi hænger fast i, samt til at skabe kontakt med andre.

Når du i psykoterapien sætter ord på og udtrykker dine følelser, vil du opleve forandring.
Uforløste følelser kan sætte sig i kroppen som spændinger. Kroppen rummer således mange ubevidste følelser og oplevelser, som kan bruges i terapien.

Hvordan arbejder jeg med psykoterapi?

Jeg arbejder helhedsorienteret. Jeg arbejder både med krop og med psyke- hver for sig og sammen.
Jeg arbejder med fortid og med nutid- hver for sig og sammen.
Derfor har psykoterapi ikke kun fokus på dine problemer, men også på ressourcer, styrker og løsninger.
Jeg arbejder altid med samtalen som udgangspunkt. At vælge kropslige, gestaltterapeutiske,mm tilgange vil altid være efter aftale og i samarbejde med klienten.

Da dine problemer nok har eksisteret/været undervejs i mange år, skal du regne med at processen med at forandre tingene, tager noget tid. Hvor lang tid afhænger af problematikkens karakter og kompleksitet.

Et samarbejde mellem klienten og terapeuten

Psykoterapi er to-vejs kommunikation

Begge bidrager aktivt til processen. De fleste klienter er i terapi 2-4 gange om måneden i starten, senere trappes ned. Psykoterapi kan strække sig fra få måneder til flere år. Psykoterapi kan gives til det enkelte menneske, til par, til søskende, til en hel familie og til venner, som ønsker at blive gode til at være sammen og bedre til at være gode ved hinanden. Alle mennesker kan opleve perioder i deres liv, hvor der er brug for hjælp til at komme videre i tilværelsen. Måske er der sket noget konkret, måske har tingene bare hobet sig op.

Individuel terapi er ofte metoden, der definerer problemerne og viser vej ud af dem. En session varer typisk 1½ time, men 1 times session, kan aftales.

Vi tilbyder også Hypnoterapi og Parterapi

Da jeg er placeret i Greve er jeg også centralt placeret i forhold til Ishøj, Taastrup, Karlslunde, Solrød, Roskilde uden at være begrænset til disse områder, er alle velkommen hos mig.